Nyt fra klinikken

Vi ser frem til at give dig en tid på klinikken – ring tlf. 86962506, så vil vi gøre hvad vi kan for at give en tid, der passer dig.

Den 20.januar 2020 blev klinikken akkrediteret med det flotteste resultat muligt.

Hvis Sundhedsstyrelsen uddelte smileyer, ville klinikken have fået en af den slags, der er grøn og smilende. For alt er i den skønneste orden. Derfor er klinikken blevet akkrediteret, hvilket er det ultimative kvalitetsstempel, som en fodterapi-klinik kan få af Sundhedsstyrelsen

Dette betyder for dig, som kommer her som patient:

  • At vi lever op til de strenge krav, der er om blandt andet sterilisation af instrumenter, rengøring, håndhygiejne og opbevaring af steriliserede instrumenter.
  • Journalføringsrutinerne er også blevet strammet op. Ligeledes skal patienter identificeres sikkert og behandles i henhold til best practice inden for fodterapien.
  • Vi har holdt en stor lup hen over vores datasikkerhed, så patienterne med ro sindet kan give os personfølsomme oplysninger om deres helbred
  • Vi nu har fået en fast procedure for, hvad vi gør, hvis vi oplever utilsigtede hændelser, og hvordan vi håndterer patientklager
  • Vores kompetencer inden for førstehjælp er også blevet genopfrisket, så vi kan gøre det optimale, hvis det skulle blive nødvendigt
  • Ud over logoet ’statsautoriserede fodterapeut’ kan man derfor nu også kigge efter stemplet DDKM, der står for akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel

undefined

Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Det er en klinik med en indehaver og tre indlejere. Klinikken er beliggende i yderst velegnede lokaler. Der er god stemning i klinikken og godt samarbejde fodterapeuter imellem. Der er arbejdet grundigt med akkrediteringsprocessen, flot survey uden fund.

Vi vandt for år tilbage  Favrskov Kommunes tilbudsindhentning på fodpleje til kommunens pensionister, og er glade for, at aftalen lige er blevet forlænget til også at gælde 2023.

Husk venligst at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at møde op til aftalt tid. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *